Singleliv med HS

Singlelivet udfordres også af kronisk sygdom. Der er en række udfordringer forbundet med som voksen at leve med en kronisk sygdom og samtidig være single. Dels er der generelt forøget risiko for isolation, dels er selvværdet udfordret, og dels er der en række barrierer i forhold til at få en kæreste.

Det er af mange grunde væsentligt i livet at have nogle gode kontakter og at have fællesskab med andre. Det påvirker ens generelle velbefindende; det udvikler én følelsesmæssigt og socialt, og det stimulerer én i ens almene dannelse og faglige udvikling. Man kan spejle sig i andre mennesker, ligesom de kan spejle tilbage og måske korrigere billedet af én selv og verden lidt – ofte er gode kontakter med til at stimulere et positivt selvværd. Det er naturligvis også fundamentalt med en god kontaktflade, hvis man ønsker at få en kæreste. Mindre kendt er det, at det også har en direkte betydning for ens evne til at håndtere et liv med sygdom og dermed for ens sundhedsmæssige tilstand, adfærd og dispositioner.

At være single i talesætter netop det forhold, at man er alene om nogle af de ting, som andre kan dele med deres partner. Det italesætter manglen på en kæresterelation. Nu kan der jo være ganske mange grunde til, at man er blevet single – for nogle er det selvvalgt, mens andre brændende ønsker sig en partner – men uanset hvad, indeholder beskrivelsen single den konstatering, at man er mere alene om dele af livet, end folk i parforhold er. Det betyder, at man som single selv skal gøre et større stykke arbejde for at få sit grundlæggende sociale behov dækket ind. Og det betyder, at man muligvis ikke får den ønskværdige værdsættelse, anerkendelse, spejling og korrektion fra omgivelserne, som er så vigtig, hvis man skal kunne værdsætte sig selv og have en fornemmelse af sig selv, der er i overensstemmelse med både én selv og ens omverden.

Hvis man nu ikke alene er single, men samtidigt også er kronisk syg, så er det endnu mere udfordrende. Det er det, fordi der i tilknytning til sygdommen ofte er praktisk-konkrete, sociale og psykiske barrierer over for at komme ud og deltage socialt, og det medfører i sig selv en forøget risiko for isolation. Erfaringerne viser, at den største kamp ved at være single og syg foregår på det psykologiske niveau og handler om at være god nok – eller med andre ord: om selvværd. De samme forhold bliver også til væsentlige barrierer i forhold til at finde en kæreste.

Barrierer i forhold til at finde en kæreste

Tre væsentlige barrierer i forhold til at finde en kæreste: 

1. Selve den kroniske sygdom

2. Mindre deltagelse i sociale aktiviteter end jævnaldrende uden sygdom

3. Selvopfattelsen og andres opfattelse af én

Den første barriere handler om, at selve sygdommen dels kan have betydning for evnen til at skabe kontakt med en potentiel partner, dels kan have direkte indflydelse på den seksuelle præstationsevne og dermed udgør en åbenlys udfordring i forhold til at fastholde en relation.
Denne barriere er delvist medvirkende til den anden barriere: at kronisk sygdom ofte betyder, at man kommer mindre ud og deltager mindre i sociale sammenhænge end jævnaldrende, som ikke har nogen sygdom.

Den tredje barriere handler om selvopfattelsen og andres opfattelse af en og er en af de mere væsentlige.

Inden for handicapforskningen er det påvist, at opfattelsen af sig selv som en tiltrækkende person er påvirkelig af andres opfattelse og konkrete handlinger i praksis – akkurat som det gælder for mennesker uden handicap. Forskellen er, at mennesker med handicap ofte må slås med stigmatisering, og at effekterne af det negative stigma kan komme til udtryk både som manglende tro på sig selv eller som manglende tro på, at andre kan opfatte én som tiltrækkende eller som havende en seksualitet i det hele taget.

Hvad skal man så mene omkring ens eventuelle singletilstand og så det forhold, at man måske samtidig lever med en kronisk sygdom?

Er der nogen sammenhæng mellem disse ting, og skal man med sygdom i bagagen også frygte, at man for altid kommer til at leve alene, og at man automatisk vil blive fravalgt som potentielt kæresteemne pga. sin sygdom?

I nogle tilfælde er det en realitet, at man kan blive fravalgt alene pga. dette. I mange andre tilfælde er det dog nok snarere en barriere i selvopfattelsen, som er mest afgørende. For det er jo personligheden og udstrålingen hos den anden, som er mest afgørende for, hvem man forelsker sig i, ligesom det gælder den modsatte vej! Den udstråling, man kommer ud i verden med, spiller en meget stor rolle for, hvem man møder, og hvem man tiltrækker. Så det vil sige, at hvis man selv kan tage sin sygdom med en positiv indstilling, kan den træde i baggrunden og undgå at få så meget opmærksomhed fra omverdenen.

Så hvis du er kronisk syg og ønsker at bryde ud af dit singleliv, så må du arbejde specifikt med at komme overens med de tre ovenfor beskrevne forhold, som ellers let bliver til barrierer!

Læs også om venner her.