Generalforsamling lørdag den 5. april 2025 i Roskilde

Patientforeningen HS Danmark holder generalforsamling lørdag den 5. april 2025 kl. 15 i Byens Hus på Stændertorvet i Roskilde. Alle medlemmer er velkomne.

Dagsorden jf. vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Valg af referent
  3. Valg af to stemmetællere
  4. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed siden sidste ordinære generalforsamling (til godkendelse)
  5. Fremlæggelse af revideret regnskab for sidste forløbne kalenderår (til godkendelse)
  6. Fremlæggelse af budget for kommende kalenderår
  7. Fastlæggelse af personligt og virksomhedskontingent for det kommende kalenderår
  8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  9. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er revisor Katja Martinsen (modtager genvalg). Der kan desuden vælges en revisorsuppleant.
  10. Indkomne forslag
  11. Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal skriftligt meddeles formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse, jf. foreningens vedtægter. Skriv til formand@hidrosadenitis.dk senest 22. marts.

Patientforeningen giver kaffe/te og kage. Vi vil sætte pris på tilmelding senest fredag den 28. marts på e-mail: info@hidrosadenitis.dk, men du er velkommen også uden tilmelding.

Bestyrelsen har mulighed for at give støtte til transportudgifter i et begrænset omfang. Hvis du gerne vil komme, men har problemer med transportudgifter, så skriv det, når du tilmelder dig.