Invitation: Jubilæumsfest i Roskilde 5. april

Patientforeningen HS Danmark havde 30. september 2023 eksisteret i ti år, og det skal naturligvis fejres. Derfor vil vi gerne invitere medlemmer, samarbejdspartnere og sundhedsprofessionelle til vort jubilæumsarrangement:

Fredag den 5. april 2024 kl. 15:00 til 19:30 på Sjællands Universitetshospital i Roskilde, Store Auditorium.

Programmet byder både på mange faglige oplæg om HS og på fejring af jubilæet. Blandt oplægsholderne vil I møde flere af landets førende specialister inden for HS.
Der vil være fokus på nye lovende behandlinger, den akutte behandling, forskning og på de tværfaglige aspekter ved flere samtidige sygdomme. Undervejs vil der være lidt godt til ganen, og vi slutter selvfølgelig af med at markere jubilæet med lidt bobler. Se programmet herunder.

TILMELDING
Du kan tilmelde dig vort jubilæumsarrangement på tilmeld@hidrosadenitis.dk. Tilmeldingsfristen til jubilæet er fredag den 22. marts 2024. Du vil modtage bekræftelse på din tilmelding.
Alle HS-patienter med ledsagere deltager gratis, hvis de er medlemmer af foreningen. Som led i vor 10 års jubilæumsfejring har vi besluttet at tilbyde gratis medlemskab af patientforeningen det første år for de patienter, der deltager den 5. april.

Det vil glæde os, hvis rigtig mange vil benytte sig af dette tilbud. Man melder sig ind i patientforeningen her> indmeldelsesblanket.

Ved jubilæet får alle nye medlemmer udleveret patientforeningens velkomstmateriale.

Vi glæder os til at se dig!

Hent invitationen som pdf her