Behandling

Der findes forskellige måder at behandle hudsygdommen hidrosadenitis suppurativa (HS) på. Læs her om forskellige muligheder for at behandle bylderne med  lokalbehandling, medicinsk behandling og kirurgisk behandling.  

Selv om HS ikke skyldes dårlig hygiejne, anbefales det i perioder at bruge antiseptisk sæbe på de berørte områder.

Til milde tilfælde anvendes generelt lokalbehandling, fx:

  • Dalacin kutanopløsning® (ved udbrud x 2 dagligt i 7 dage)
  • Resorcinol creme 15% (ved udbrud x 2 dagligt i 7 dage, forebyggende x 1 dagligt)
  • Skinoren creme® (forebyggende x 1 dagligt)
  • Finacea gel® (forebyggende x 1 dagligt)

Nye bylder vil evt. blive behandlet med injektion af binyrebarkhormon (Kenalog 10 mg/ml).

Medicinsk behandling
Til mere udbredte former af sygdommen suppleres eller erstattes lokalbehandling med medicinsk behandling af forskellig art, fx:

  • Tetracyclin (500 mg x 2)
  • Kombinationen af Rimactan® (300 mg x 2) og
  • Dalacin® (300 mg x 2)

Der er også erfaring for, at stofferne dapson, prednisolon, cyclosporin og såkaldt biologisk behandling (med TNF-alfa hæmmere) virker på sygdommen.

Effekten af medicinsk behandling varer længere tid og giver mange patienter god sygdomskontrol. Ingen af de medicinske behandlinger synes dog at være egentligt helbredende.

Ved alvorlige udbrud af sygdommen kan det være nødvendigt at bruge smertestillende præparater.

Kirurgisk behandling
En af de mest effektive behandlingsformer med længerevarende effekt synes i dag at være kirurgisk behandling.

Til enkelte kroniske elementer vil man ofte anvende kirurgisk fjernelse eller laser behandling med brug af CO2 laser til præcis destruktion af det syge væv og efterfølgende åben heling  (dvs. at såret ikke syes).

Kirurgisk åbning af bylderne frarådes, da det ikke har den ønskede effekt, men tværtimod på længere sigt kan forværre situationen på grund af ar.

Ved mere udbredt sygdom kræves ofte meget store plastikkirurgiske operationer.

Ovenstående behandlingsmuligheder er anvist af professor, dr.med. Gregor Jemec og speciallæge Nathalie Dufour