Er du i god behandling?

 

Oplever du bylder, der kommer igen og igen?

Sidder de der, hvor hud møder hud, eksempelvis i armhulerne, i lysken, under brysterne eller på balderne – og efterlader de ar eller gange under huden, der siver med puds? Mangler du hjælp til at forebygge nye udbrud af bylder, eller har du helt opgivet at gå til lægen?

Første skridt mod at få en god behandling der kan bringe sygdommen i ro er at få en henvisning til en hudlæge, som har forstand på den kroniske hudsygdom HS. De fleste praktiserende læger har ikke ekspertviden om sygdommen og vil derfor have svært ved at give dig den rigtige behandling, som behandler de kroniske, autoimmune aspekter af sygdommen, som eksempelvis gentagende opblusning af bylder, sivning fra tunnelgange og håndtering af smerter.

Læs mere om behandlingsmuligheder, og hvad du selv kan gøre for at få en god behandling her.

 

Er du i behandling for HS hos en hudlæge eller på en af landets fem hudafdelinger?

Oplever du, at koden til at behandle din HS stadig ikke er knækket? Er du ofte plaget af smertefulde bylder, har du sivninger fra tunnelgange og bryder bylderne ud igen, lige som du tror, det går bedre? Måske har du endda andre symptomer, eksempelvis ondt i maven, smerter i led eller kløe i huden?

Inden for de sidste 5 år er der sket rigtig meget med forskningen og behandlingen af den kroniske hudsygdom HS. Eksperternes viden om sygdommen og behandlingsmulighederne er vokset, og dine muligheder for at få en effektiv behandling, som kan bringe de kroniske, autoimmune aspekter af sygdommen (eksempelvis være gentagende opblusning af bylder, sivning fra tunnelgange og håndtering af smerter) i ro, er langt større i dag.

Læs mere om behandlingsmuligheder og følgesygdomme og få gode råd til snakken med din hudlæge eller HS-specialist her.

 

Oplever du, at din sygdom ikke længere har kontrollen over dit liv, hverken fysisk eller psykisk?

Har du og din læge knækket koden til din HS, så dine bylder er blevet bragt under kontrol? Måske oplever du kun en byld engang i mellem, men uden at det begrænser dig i din hverdag?

Så er du i god behandling for din HS. Sådan skal dit liv med HS gerne fortsætte, og derfor er det vigtigt, at du fortsat har en tæt dialog med din læge om dine symptomer, eventuelle tegn på følgesygdomme og din generelle situation, så I sammen kan holde din sygdom i ro.

Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at blive ved med at være velbehandlet her.