Livsstilsfaktorer

Nu om dage bliver der skrevet  meget om livsstilsfaktorer og deres indflydelse på helbredet. I forbindelse med HS ser det ud til, at det i en vis grad kan betale sig at ændre livsstil, især hvis man er ryger og overvægtig. 

Kost og motion er som udgangspunkt altid en vigtig ting at gå op i. Men når man lider af HS, har mange patienter tilkendegivet, at det i forhold til udbrud i sygdommen hjælper dem at holde sig til en sund og varieret kost.

Mange har også god erfaring med, at hvis de holder deres vægt på et normalniveau, kan de holde udbruddene nede.

Motion kan for mange patienter med HS være en udfordring. Men alene nogle lange gåture kan være med til at holde vægten nede og sygdommen på afstand.

Hvis du er ryger, kan dette også, iflg. forskerne, være med til at forværre din sygdom. Udover dette, er der jo mange andre kedelige følgesygdomme forbundet med rygning.

Alkohol kan ifølge nogle også være en årsag til, at sygdommen forværres. Det samme gælder, hvis ikke du får søvn nok. At gå med konstant træthed, sætter kroppen på overarbejde, og det kan erfaringsmæssigt få sygdommen til at blusse op.