Sygdommen hidrosadenitis suppurativa (HS) udfordrer dig ikke kun fysisk, men kan også påvirke din psykiske sundhed. Især i perioder med HS i udbrud. Læs her mere om de forskellige følelsesmæssige reaktioner, som kan opstå i forbindelse med sygdommen HS.
Med sygdommen HS følger der en masse problemer, som i væsentlig grad nedsætter livskvaliteten. Man kan i perioder, hvor sygdommen er i udbrud, være mere afhængig af sine omgivelser. Man kan føle sig deprimeret, med mange følelsesmæssige reaktioner. Mange isolerer sig fra omgivelserne, da overskuddet er betydeligt mindre end, når man ikke har udbrud.
Kan føles som at miste kontrollen
Man kan til tider føle, at man mister kontrollen over sit eget liv. Parforholdet kan lide meget under sygdommen, da man har smerter og ofte føler, at man er ulækker, når man har udbrud i sygdommen. Psykisk kan det være vanskeligt at takle sygdommen, og man bliver irriteret når man har smerter.
Læs mere på vær åben omkring HS.
Selvværdet og selvtilliden får ofte et knæk, og hvis man ikke er i et forhold, kan det være svært og pinligt at skulle fortælle en evt. ny partner om sin sygdom. Det kræver stor tillid til sine omgivelser at fortælle om sygdommen, og man kan føle et tabu. Det kan vække vrede og ked-af-det-hed. Alt sammen faktorer som skaber stress. Stress er en stor faktor i forbindelse med sygdommen, da den ofte er med til at give nye udbrud. Læs mere om singleliv med HS.
Arbejdslivet kan blive en udfordring
Arbejdsmæssigt kan sygdommen giver mange udfordringer i form af for meget fravær. Det kan være fordi, man skal opereres, eller fordi det kan være meget vanskeligt at etablere overskuddet til at passe jobbet, når man har smerter. For nogle fører det til en fyring, som kan være helt umulig at overskue midt i sygdommen.
Læs mere om HS og arbejde.
Få mere at vide om økonomiske tilskud og støttemuligheder.
Mange går i 7-10 år, før de får en diagnose. Det er alt for mange år at gå og slås med alle disse ting. Med en diagnose føler mange, at de kan komme lidt videre med deres liv. De føler en større accept fra deres omgivelser, og det gør det lidt nemmere at komme til en accept af egen sygdom.